CykelDK
Engelsk Dansk

Ny studie-/ungdomsrabat

Grey Keyline
20-07-2017

Som studerende eller ung på 22 år eller derunder, kan du nu få rabat på dit Bycykelabonnement. 

Abonnementet har gratis oprettelse og giver dig billig adgang til 1.800 el-cykler fordelt på mere end 100 Bycykelstationer i hovedstadsområdet. Så behøver du hverken bekymre dig om anskaffelse, tyveri, punkteringer eller sved på panden.

Pris
Abonnementet koster 70 DKK pr. måned inklusive 280 minutters køretid.

Øvrige minutter koster 50% af minutterne i det normale månedsabonnement:

  • 0,175 DKK pr. minut, når de inkluderede minutter er brugt op.
  • 0,075 DKK pr. parkeringsminut.

De inkluderede minutter kan ikke overføres til efterfølgende måneder.

Hvordan gør jeg?
For at få abonnementet, skal du

  1. oprette en Pay as You Go-konto,
  2. sende en mail til kundeservice med et billede af gyldigt studie-ID, sygesikringskort, kørekort, pas eller tilsvarende.

Kundeservice overfører dig derefter til studie-/ungdomsabonnementet – du modtager en mail med bekræftelse, når abonnementet træder i kraft.

Hvis du allerede har en Bycykelkonto, starter du med trin 2 og tilføjer desuden dit Bycyklen brugernavn til mailen.

Vilkår
Abonnementet er personligt, må ikke deles, og det er ikke muligt at have gæster med på dette abonnement.

Bindingsperioden er på 3 måneder, og abonnementet kan derefter opsiges med en måneds varsel.

Forudbetalingen for abonnementet bliver trukket automatisk på dit betalingskort hver måned i abonnementets løbetid. 

BEMÆRK, der bliver reserveret et depositum på 200 DKK ved oprettelse af en ny konto.

Opret abonnement her.